NE Rådgivning + Tegnestue

Transformation af møbelfabrik

Nænsom forvandling af Høng Stolefabrik fra 1950 til et moderne boligområde, hvor fortidens industrihistorie møder nutidens udvikling. I stedet for at rive ned og bygge nyt har transformationen givet nyt liv til de nedlagte erhvervsbygninger. Med respekt for fabrikkens oprindelige arkitektur og historie er de karakteristiske gule teglstensfacader og flaskegrønne vinduespartier bevaret, mens der indvendigt er skabt 13 boliger til unge med særlige behov. Det centrale gårdrum fungerer som et grønt samlingspunkt for beboerne og tilfører liv til de historiske rammer.

Fabriksbygningerne, der engang husede Høng Stolefabrik, vidner om en vigtig epoke i byens historie. Den oprindelige fabrik er tegnet af arkitekt Egon Olsen, og var på sit højeste, arbejdsplads for mere end 50 ansatte, med eksport af kvalitetsmøbler til USA, Tyskland, Sverige og England. Transformationen handlede derfor ikke kun om det bæredygtige perspektiv i at bevare mursten, men også om at sikre, at bygningernes historie fortsat kan leve videre. Ved at fastholde bygningernes profil, materialer og farver afspejles fabrikkens historie tydeligt i det arkitektoniske udtryk. Projektet viser således, hvordan bygningers kulturarv kan bevares og fornyes, samtidig med at nye funktioner integreres.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Ellbrecht Arkitekter for PMJ entreprise.

Foto: ELP Photography 

Projekt: Transformation, arkitektur, kultur

Bygherre: Erhverv 

NE Rådgivning + Tegnestue

Korsør afdeling
Gl. Banegårdsplads 4A 
4220 Korsør

Kalundborg afdeling
Hareskovvej 17h
4400 Kalundborg